Privaten
Efter lang måske nok for grundig granskning af mig selv, er jeg kommet frem til at jeg måske slet ikke er så perfekt, som jeg og nogle andre gør mig til.
Alt hvad jeg skriver andre steder på sitet passer skam, men under facaden ser tingene ofte lidt anderledes ud.
I 2002 skrev jeg:
"Jeg har nu levet i over et år sammen med den dame, som jeg virkelig elsker, som jeg anser for den eneste ene, men kæmper jeg nok for at vores forhold skal fungere, for livet er jo ikke bare en dans på roser. Jeg har måske nok endelig opdaget at roser har torne, som kan stikke."
Men desværre holdte vores forhold kun i ca 3 år, så nu er jeg single igen og har været det fra starten af 2005, kun afbrudt af enkle løse forhold.
Hov - året er nu 2009 - og jeg har sørme d. 2.2 fundet en kær pige, som jeg kærester - så pludselig er jeg ikke single mere.
Problemet er så, at når jeg ikke har det godt med mig selv, så har jeg ikke kræfter til at støtte andre i de problemer eller opgaver som de måske skulle have, eller har - støtte personer som jeg virkelig elsker af hele mit hjerte, men desværre ofte gør ondt - godt nok ubevist, men jeg gør dem ondt - gang på gang.
Jeg er den åbne type og den kæreste jeg skal finde bør være som mig - desværre har det endnu ikke lykkes mig at finde den rette, da alle de kærester jeg til nu har haft, har været stik modsat mig på dette punkt.
Når jeg engang i mellem sidder og filosoferer om hvorfor jeg er til, hvorfor jeg er hvor jeg er osv, så er det ike ret tit at jeg finder et konkret svar, men jeg finder altid en masse små hentydninger til, om hvad mit liv er godt for.
Det sker ind i mellem at mit humør daler ... ok, det ved jeg godt, at det gør hos alle ... Sker det hos mig, er der ofte en grund af en eller anden art, og da jeg nu er den "musikalske" type, så kan musik påvirke mig utroligt meget.
Et band som jeg kun skal høre, hvis mit humør er højt eller meget specielt, er Queen - Det band bringer mig alt for mange minder om min bror og det uhyggelige, er at min bror dødede af samme årsag som bandets forsanger og min bror dødede endda før forsangeren.
Den dag i dag, lever jeg med evig sorg og jeg bliver påvirket hver dag, da min bror var en meget stor musik-elsker, endvidere spillede han som DJ på forskellige caféer og diskoteker, hvilket gør at jeg ikke kan høre meget musik uden at der er minder som popper op.
Jeg har for længst fundet ud af, at livet er værd at leve og at man skal værdsætte hvert et minut man har, for der er ingen som ved, hvor man er i morgen. Selvfølgelig er sandsynligheden for at man er kommet af dage, ikke så stor her i landet , som i visse andre lande, men som tiden går, så kommer der mere og mere ufred og splid i verden - og det gør at folk bliver mere og mere udsatte - hvilket jeg ser hver dag på jobbet.
Jeg har fundet ud af, at livet er værd at leve, efter at have forsøgt at tage det op til flere gange - for endelig at finde ud af, at selv et menneske kan gøre en forskel hos mange andre mennesker, ofte uden at det ene menneske faktisk er klar over det.