Digte

Frygten ! 30/1-2002

Du var der ikke, da jeg kom ud.
Og det var selv om, at jeg kun lige var væk kort.

Der lå blot en seddel, hvorpå der stod:
Undskyld, men trænger til luft.

Tankerne virvlede om i hovedet på mig.
Var det mig som havde gjort noget ?
Hvis ikke, hvordan kunne jeg så hjælpe dig ?
Men hvor var du, når jeg nu gerne ville hjælpe ?
Var jeg mon ved at "kvæle" dig ?

Jeg var i 7 sind, skulle jeg bare lade dig forsvinde ?
eller skulle jeg prøve at finde dig ?

Viste jo, at du kunne ikke være langt væk.
Det var kun 5 min. siden, at du var her.
Jeg valgte, at prøve at finde dig.
Var nødt til at finde ud af, om det var mig ?
Var nødt til at finde ud af, om hvad det var ?
og hvorfor at du reagerede sådan.

Jeg sprang ind i bilen, kørte stille rundt i kvarteret.
Jeg fandt dig - men længere væk end jeg forventede.
Du var ikke på vej hjem, men heller ikke på vej andetsted.
Du sagde at jeg bare skulle lade dig være, men hvordan ??

Hvordan kan jeg lade dig være,
når jeg ved at du ikke har det godt,
når jeg gerne vil hjælpe, men ikke ved hvordan ?

Hvordan kan jeg lade dig være,
når jeg ikke føler skyld for at have gjort dig ondt ?

Men hvad så nu ?

Hvordan har du det ?
Du reagerer ikke på tlf.opkald.
Du reagerer ikke på sms-besked
Du ønsker vist kun fred.

Jeg giver dig gerne al den fred du ønsker,
men jeg frygter, at du glider fra mig,
frygter ...

© 30/1-2002 Henrik Kazzie Ørbæk