Gospel koret:

Jeg har altid elsket at synge, har sunget i div. kor lige fra skolekor til nu i et gospelkor.
Jeg har sunget så meget, at jeg i en periode sang i 5 forskellige kor om ugen, og jeg synger stadigvæk, men desværre kun i et kor, for jeg har kun tid til et kor om ugen.

Det forrige kor jeg sang i, var jeg rigtig glad for at synge i, men desværre kom formanden og jeg på tværs af hinanden, så jeg stoppede efter at have "taget" hvad jeg mente var mit.

Jeg gik så i godt et år uden at kunne finde ud af, hvad jeg så ville - men synge ville jeg.
Det endte også med at jeg fandt løsningen, jeg måtte starte et kor, for at få sunget igen - jeg gik så yderligere et par måneder, hvor jeg prøvede at få en føler på, om der var interesse i at skabe et kor i Faxe.

Her blev jeg meget positiv overrasket - mange, rigtig mange syntes det var en god idé og jeg skulle da bare gå i gang.
Endelig i maj 2007 valgte jeg så at lave en hjemmeside www.faxegospel.dk, hvor jeg meldte ud, at jeg ville prøve at stable et kor på benene - der gik heller ikke ret lang tid, før jeg fik den første respons og vi var pludselig 5 medlemmer. Men så gik det lidt i stå, dog fik jeg efter et par måneder en email fra Menighedsrådsformanden, som gerne ville have et møde med mig.

Igen var heldet med mig, jeg fik præsenteret min idé på den rette måde - menighedsrådet bakkede mig op og tilbød at koret kunne øve i kirken.
Men så kom vi ikke rigtig videre - vi var nu nået til september 2007 og der skete intet.

Så sidst i november, aftalte vi 5 som i mellemtiden var svundet til 4 at mødes, for at se hvad vi kunne gøre for at komme videre.
Vi valgte så at vente til efter nytåret var overstået - mest fordi at vi regnede med at alle ville have travlt i julemåneden, men så snart vi rundede nytår gik vi gang med at gøre folk opmærksom på os selv, og det lykkes med bravur - vi fik stor opbakning fra medierne, vi fik støtte af Faxe Musikskole og den første aften, som var den 29. januar 2008, mødte der over 60 deltager op - hvorefter Faxe Gospel var i gang.

Jeg synger nu med i koret hver eneste tirsdag fra kl. 19.00 og til ca 21.30 - det er bare så skønt at kunne synge, at kunne give alt jeg har i mig, hver tirsdag - jeg kan slet ikke beskrive hvor skønt det er.