MusikSmag:

Hvad jeg hører af musik er meget blandet, det hele kommer an på mit humør, og stilen varierer lige fra klassisk til heavy rock, jeg er dog nok mest til disko, pop og dance, og så selvfølgelig så brænder jeg for gospelmusikken da den kan få mit humør så højt op at ringe, at jeg ikke kan beskrive hvorfor eller hvordan den gør det.

Der er et eller andet ved gospelmusikken som gør at man er ligeglad med om hvad andre tænker både om en selv, men også om hvorfor at man nu hører den slags musik - gospelmusikken er også så alsidig og så forskellig fra meget andet, da den bredere sig ud over rigtig mange forskellige genre, og derved kan man sagtens høre en masse gospel, som folk faktisk ikke tænker over, hvad man høre, men blot nyder musikken.

Et eks. på det, er at jeg en dag havde besøg af en ung gut på radioen - han var mest til heavy rock og hardstyle, og gospel det var i hans øjne bare nederen, for nu at bruge hans udtryk. Jeg spillede så et stykke musik for ham, som ligger i heavy rock genren, men samtidig også er gospelmusik. Da han hørte det, så var det bare med fingeren opad, for det var rigtig god musik i hans ører - lige til jeg fortalte ham det rent faktisk var gospelmusik. Han har siden været på jagt på nettet, for at finde lige det nr, men også for at finde ud af, hvad den gruppe også har lavet af musik, for det var jo god musik.

Ja, gospelmusik er meget bredt og spreder sig over alle andre genre - sidst er gospelmusikken begyndt at blande rap og hiphop ind i musikken, og det er i mine ører noget som lyder rigtig rigtig godt.