Undskyld:

Jeg var næsten helt ny som taxichauffør, jeg havde vel kørt taxi i et par uger og holdte nu på Nørrebro Runddel, da jeg fik en tur fra Howitzvej på Frederiksberg, så jeg startede vognen og kørte mod adressen.
Da jeg kom frem til Howitzvej stod der en ældre herre, som jeg kunne se var lettere dårligt gående, da han gik rundt om vognen og satte sig ind, inden jeg kunne nå at komme ud af bilen og åbne døren for ham.

"Undskyld" sagde han. Og jeg kiggede forbavset på ham, og spørger hvorfor han siger undskyld ??
Jo, forkarer han, hver eneste gang han ringer efter en taxi, og fortæller hvor han skal hen, så skælder chaufføren ham ud.
Han fortalte nemlig så også at han blot skulle ned i den anden ende af Howitzvej - og der er vel omkring 500m - men dem magtede han altså ikke at gå.
Dette blev jeg selvfølgelig meget forbavset over - ikke så meget at han ikke magtede at gå den halve kilometer, men at mine kollegaer skælder ham ud, fordi at han tog en taxi det stykke - det var da hans ret, at blive kørt fra A til B.
Dette fortalte jeg ham også, at i mine øjne var der intet galt med den tur og han da skulle være meget velkommen til at ringe efter mig hver gang, han skulle køre den tur. Dette blev selvfølgelig sagt, velvidende at man ikke kunne spørge efter en speciel chauffør inde på centralen, da de ikke må forfordele ture til chauffører, som giver kunder en service som kunden er glad for og gerne vil modtage igen.
Men her er det så at så godt som alle chauffører udleverer deres private tlf.nr. selv om de ikke må - det kaldes lommeture og den slags er ikke tilladt jvf. lovgivningen. Men som man tænker ... "Alle gør det jo, så hvorfor skulle jeg ikke også gøre det"

Nå men jeg kørte min kunde ned i den anden af vejen og oplyste ham, at det blev 43 kr - hvilket han betalte med et smil - samtidig spurgte han om han måtte ringe efter mig en anden gang. Selvfølgelig svarede jeg og gav ham mit visitkort med mit tlf.nr på.
Jeg kørte så videre på vagten og tænkte ikke mere på den tur - han var jo blot en kunde som en hver anden.

Et par dage efter ringede denne kunde til mig, og spurgte hvornår jeg kunne være på Howitzvej. Hvilket jeg svarede at jeg pt. var omkring 20 min kørsel fra ham, samt at jeg skulle lige sætte en kunde af, så der gik nok en lille halv time, før jeg kunne være hos ham.
Det er helt i orden, det ventede han gerne, svarede han - så vi aftalte at jeg skulle komme hurtigst muligt.
En halv times tid efter ankom jeg på Howitzvej og igen skulle han blot ned i den anden ende af vejen. Denne gang fortalte han dog lige at han dagen efter skulle til Lyngby og besøge noget familie, så om jeg kunne være hos ham på et given tidspunkt og køre ham til Lyngby, samt hjem senere på aftenen.
Dagen efter gik turen så fra Howitzvej til Lyngby og senere på aftenen blev han kørt hjem ...

Sådan gik det ... en del ture fra den ene ende af vejen til den anden og ind i mellem til hans familie i Lyngby ... og så efter et par måneder, så skulle han lige ud på en længere rejse - han ringede dagen i forvejen for at aftale en tid om hvornår jeg kunne være hos ham, fortalte også at jeg skulle køre ham hjem igen efter blot et par timer.
Dagen efter kom han ned, satte sig ind i bilen og fortalte at i dag gik turen til Vordingborg. Det var hans søsters fødselsdag.
Så vi kørte sydpå og mens han var inde og besøge sin søster - holdte jeg blot og ventede - jeg ville have haft sat taxameteret på pause, men han insisterede på at jeg da skulle have løn for min tid, så det skulle blot forsat være tændt.
Efter et par timer kom han ud igen og ville så godt retur.

Sådan gik der et par år, hvor jeg kørte for ham, mest de små korte ture, en gang om måneden en tur til Lyngby og ca. hver 3 måned gik turen sydpå ...

Så pludelig hørte jeg ikke mere fra ham, og da han var oppe i alderen, gik jeg ud fra at han enten var gået bort eller flyttet på plejehjem - men jeg må da indrømme at det var turene med ham, som var med til at danne min indstilling til, det at køre taxi..
Og jeg lærte på denne måde, at ved at behandle kunderne på selv de små korte ture, som kongelige - så får man i den lange ende altid noget positivt ud af det.

Howitzvej er næsten altid i mit sind når jeg kører taxi - for man ved ikke hvem den næste kunde er og man ved ikke om den næste kunde kan være med til at give "gudeturene" på en eller anden måde.

En ting er sikkert - En kunde skal aldrig undskylde fordi at han har bestilt en kort tur !!!

Dette er skrevet af: Henrik Kazzie Ørbæk - Chauffør i Greve-Solrød Taxi - 5/8-2012