Rataderet:
Det er torsdag eftermiddag den 19. september 2002 - Jeg er lige startet på min vagt og ser på skærmen at der er meget aktivitet i Kbh. NV så jeg lægger turen i den retning.
Da jeg kommer hen i området, tikker der pludselig en tur ind på skærmen - det er en konto-tur - altså en fast kunde, som får en regning en gang om måneden.
På skærmen står der at jeg skal samle en kunde op der hedder Michael på hans arbejde på TV-Stop og køre ham hjem til hans pensionat hvor han bor.
Som jeg havde fået besked på, så fuldte jeg planen og fuldførte opgaven som den var beskrevet.
Da jeg er af den indstilling at alle kunder skal have ens behandling - uanset deres stand, udseende og status,behandlede jeg også Michael med et smil og høflig tale.
Da vi havde kørt et stykke vej og vi havde haft en hyggelig small-talk undervej, spørger Michael mig :
Henrik, ... Hvornår ... har ... du ... fødselsdag ... ?
Til dette svarer jeg venligt, at det havde jeg lige haft dagen forinden, hvorpå Michael siger "nå" og bliver meget tavs....
Jeg sidder så og tænker over, om jeg har sagt noget forkert, da han er meget stille i et stykke tid - men så hører jeg ham rode i sin taske og åbenbart også finde, hvad han søgte.
Pludselig hører jeg så mundharmonikaspil fra bagsædet - melodien som Michael spillede, spillede han for min skyld - Han spillede "Tillykke med fødselsdagen".
Michael er den dag i dag, en af grundene til at jeg kører taxa, for ingen kan forudsige, hvornår man har en positiv oplevelse som denne, der varmer helt ned i sjælen.
Resultatet af Michaels spil, var at jeg blev helt rørt og ikke rigtig viste hvordan jeg skulle vise min glæde - men i hvert tilfælde, takkede jeg ham mange gange for hans spil og har gjort det hver d. 19/9 i mit stille sind siden.
Michael er lettere handicappet og på hans tale og måde at gå, samt udtrykke sig på, er man ikke i tvivl om at det er et handicap. Men jeg tror ikke på, at Michael tænker nærmere over det, i hvert tilfælde, ville jeg gerne kunne glæde andre mennesker på samme måde, som han gav mig glæde den dag .... og mange dage siden ...
Jeg har aldrig set Michael siden - Jeg kører ikke for TaxaMotor mere som har TV-Stop som kunde - så chancen for at møde ham igen er nok ikke stor - men han bliver aldrig glemt hos mig.
Dette er skrevet af: Henrik Kazzie Ørbæk - Chauffør i FaxeBilernes Taxi - 4/1-2005