Juleaften:

Sidste år 2011 havde jeg vagt juleaften, hvilket der ikke er meget nyt i, da jeg virkelig nyder at køre juleaften, fordi folk er altid så glade og venlige, nogengange har de da også fået lidt rigeligt til halsen. Men det er jo meget normalt sådan en aften som her.

Jeg har oftes måtte vente på kunderne først kom ud efter 5-8 min efter at jeg er ankommet, og det er fordi at de jo lige skal nå og sige farvel til hele familien osv ... Jeg ved så også at mange af mine kollegaer starter taxameteret lige så snart de kommer frem, fordi at de mener at kunden skal betale for den ventetid ... OG det bør kunden da også gøre, men man får faktisk en meget bedre tur (og ofte også MANGE drikkepenge) ud af, at vente med at starte taxameteret til kunden er i vognen, hvilket er grunden til at jeg generelt aldrig starter mit taxameter før kunden er i vognen, med mindre at andet er aftalt med kunden.

Men sidste år lige over midnat fik jeg en tur fra Hundige og da jeg ankommer til adressen, træder en ung fyr ind i vognen.
Jeg kunne se at der var noget galt, men jeg var ikke lige forberedt på det han sagde efter at han havde fortalt at han skulle til Vanløse.
Han undskyldte at han nok ikke var så snaksalig, for han var på vej hjem til sin mors familie, da hans mor lige havde ringet og fortalt at hans mormor var faldet om på gulvet og var død.

Hvad svarer man på sådan en besked - tjaa, jeg ved det ikke og husker ikke helt hvad jeg svarede, men svaret må have fået ham til at føle sig lidt mere tilpas, for han startede en samtale op, hvor han fortalte en masse om sig selv og hans mormor, samt at de stod hinanden meget tæt - han var 17 år og hun var 66 år ... Hans største bekymring når han nu kom frem, var om han nu kunne vise den "rette" sorg - for han havde ikke prøvet at nogen i hans familie før var død, så han viste ikke hvordan han skulle reagearer og han var nervøs for at han måske ville reagerer forkert.
Jeg fortalte ham, at i sådanne et tilfælde var der ikke nogen forkert måde at reagerer på, og at han ikke skulle tænke nærmere på, hvordan man forventede at han reagerede, det var i sådanne tilfælde her, hvor ingen ved hvordan man reagerer.
Jeg fortalte ham, at jeg kendte til tilfælde, hvor de nærmeste næsten stod og grinte og andre tilfælde, hvor de slet ikke kunne gå af sorg og gråd, således at deres ben bare knækkede sammen under dem.
Jeg fortalte ham, at der fandtes ingen opskrift, ingen rigtig eller forkert måde og ingen rettesnor eller facisliste.

Vi sad undervejs til Vanløse og snakkede videre om hvordan han havde det, og det positive han havde oplevet med sin mormor.
Han spurgte også, hvad så i fremtiden, hvordan ville hans jul fremover blive - et spørgsmål jeg ikke kunne svare på, hvilket jeg fortalte ham, men sagde også til ham, at han selv kunne styre hvordan han ønskede de skulle være - for han kunne tænke tilbage til de forrige jul han har haft med sin mormor, og glædes over dem alle, og derved fejre fremtiden i glæde over fortiden - men han kunne også vælge at være i sorg juleaften i fremtiden.
Jeg sagde til ham, at han måske skulle vælge det, som han tror hans mormor ville have han valgte, for på den måde ville han huske og glædes over sin tid med sin mormor.
Da vi landede i Vanløse, havde jeg fornemmelse af at han havde det bedre med sig selv, men jeg var også godt klar over, at han stadigvæk var i vildrede om hvordan han skulle reagerer - men han var dog mere rolig og takkede for en behagelig tur da han stod ud af vognen.

Dette er skrevet af: Henrik Kazzie Ørbæk - Chauffør i Greve-Solrød Taxi - 4/8-2012