Damhuskroen:

Dette er en historie som jeg først nu får sat ord på, men som jeg har tænkt meget over og faktisk også grint lidt over i mange år.

Det var kort efter at jeg var startet med at køre taxi, hvor jeg holdte ude foran Damhuskroen en søndag morgen ved 04.30-tiden.
Folk var begyndt at komme ud derfra og da det blev min tur til at få kunde, så jeg en ældre dame komme valkende ud, næsten falde ned af det ene trin som er der, for derefter at slingre over til min vogn, som hun vælter ind i siden på. Efter noget besvær får hun åbnet døren, vælter ind på sædet og lander næsten halvvejs over på skødet af mig. Hun får rettet sig op og siger "Shjag skjaall t sjorrr fmærsjffllss ..."
Hvorpå jeg svarer; "Undskyld, hvor frue ??"
"Shjag skjaall t sjorrr fmærsjffllss ..." siger hun igen.
"Undskyld frue, men jeg forstår ikke hvad De siger", siger jeg høfligt og hun kigger forvirret på mig, men smiler så og siger noget som jeg tolkede som "bar kjørr jag viser vej" ...

Vi satte så i gang og kørte der ud af, undervejs fik hun fattet sig så meget, at hun blev helt forstålig at høre på, og hun nåede da også at fortælle hele hendes livshistorie - Hendes mand var død et par år tidligere, hun havde en hund som nu tog al hendes fritid, med træning lange gåture osv .. og ved siden af det, så havde hun også lige sin forretning.
Hun fik også fortalt at hun var 68 år, hvilket jeg dog ikke havde skudt hende til, da hendes påklædning var moderigtigt og gjorde hende en del yngre - jeg ville nok kun have skudt hende til omkring de 55 år, men ok, måske var det netop hendes velklædte og dyre påklædning som netop gjorde at jeg skød så meget forkert (ligner mig normalt ikke).

Hun fortalte at hun endelig havde taget sig sammen til at tage til enkebal på kroen, og havde da regnet med at kunne score en eller anden ung fyr, som hun kunne tage med hjem og lære lidt om livets glæder - det hyggede jeg mig jo en del over undervejs og har faktisk siden også smilet en hel del over det.

Nå, men vi nåede så endelig til vejs ende, og vi holdte i Store Merløse efter at have kørt i lidt over 2 timer, så det var jo en rigtig god tur, jeg havde fået mig her, samt en god historie til resten af min tid som taxichauffør - meen, det var nu ikke det hele.

Da min kunde jo ikke havde fået en ung fyr med hjem, blev jeg budt med ind på kaffe - men da det var sidste tur på den vagt og jeg skulle bytte med min dagmand og derved allerede var for sent på den, og endelig så havde jeg og har stadigvæk det princip - arbejde for sig og fornøjelse for sig, så derfor takkede jeg pænt nej, hvilket hun da beklagede, men sådan er livet - man kan ikke være heldig altid ;)

Dette er skrevet af: Henrik Kazzie Ørbæk - Chauffør i Greve-Solrød Taxi - 4/8-2012